torsdag den 3. oktober 2013

Anderledes leg med perler

En dag da jeg stod og strøg en perleplade min søn havde lavet fik jeg en ide - Perler smelter jo ved høj varme, så hvorfor ikke prøve at lege lidt med det. Så jeg fandt nogle kage forme frem (lige det eneste jeg havde..) puttede dem på en bageplade selvfølgelig med bagepapir på, fik min søn til at putte perler i, og lavede også selv et par stykker og lagde perler løst ud på bagepapiret. Resultatet blev ikke som jeg troede, men super fedt alligevel, og bliver hermed julepynt på vores juletræ - når den tid kommer. Min søn var meget begejstret og ville slet ikke give slip på sine figurer, så vi måtte lave flere omgange.. :D Jeg tændte ovnen på 175g. og gav figurerne 5-7 min, hold lidt øje med perlerne.

 Dette er dem jeg lavede, små klokker og juletræet, så putter jeg en snor eller glaskugle krop i dem og hænger dem op.

 Da Cornelius var meget begejstret for sine egen figurer kommer de op og hænge på en troldegren han har på sit værelse, der er sprøjtemalet petroliumsblå. Der skifter vi pynten ud lidt efter sæson'en og hvad vi har lavet af sjove ting. Det næste der kommer op er blad spøgelser sammen med karton spøgelser.
Dette blev resultatet af de smeltede perler der lå løse på pladen, jeg har tænkt mig at lave et armbånd af dem, da jeg synes de er super fede og meget anderledes end et almindeligt perle armbånd.

-Hipkreamama

tirsdag den 24. september 2013

Mit første indlæg på denne blog..

Hej :)
Dette er mit første indlæg på min nye blog kreativitet for børn og voksne.. Jeg har også en blog hvor jeg går under navnet hipfitnessmama hvor jeg blogger om mit liv, sundhed, opskrifter, løb mm.

Denne blog er oprettet fordi jeg ELSKER at lave kreative ting med min søn, som også elsker hyggen i det. Så forhåbentligt kan det blive til en masse fede og kreative indlæg. Jeg skal nok gøre mit bedste for at det bliver så overskueligt som muligt :) Mange af de ting vi bruger kan findes i naturen, hjemmet, og andre let tilgængelige steder. Personligt er jeg stor fan af søstrene grene og andre steder lig det, hvor man kan købe billige ting til at være kreativ med :)

Jeg håber på en masse fede forslag fra jer også.. :D og at i kan bruge nogle af mine ideer og billeder.. ;)

-Hipkreamama